Om os

Fra klubbens formand

Velkommen i Lyngby Udsprings Klub (LUK).

Her har du (og dine forældre) lidt info om klubben og udspring som sportsgren.

Du finder alt info om klubben på vores hjemmeside. Her melder du dig til hold, stævner og lignende, og du finder også en lille netbutik med bl.a. klubtøj.

Nyheder finder du især på vores Facebook-side, hvor vi deler stævneresultater og billeder fra stævner og træningsophold. Klik ”Få notifikationer” til under ”Synes godt om” så du er sikker på at se, når der er nyt fra klubben. Du kan også med fordel følge Dansk Udspring, hvis du er særligt interesseret i sportsgrenen.

LUK er medlem af Dansk Svømmeunion, som har udgivet denne guide, hvor du kan blive klogere på sporten, de forskellige spring, bedømmelse og pointsystemet.

Hvert år holder klubben klubmesterskaber, og det traditionsrige jule/nytårs stævne med sjov og hygge. Hertil kommer stævner for både begyndere og øvede.

LUK er landets førende udspringsklub og er drevet udelukkende af frivillige kræfter. Hvis man har lyst til at give en hjælpende hånd eller har gode ideer til udvikling af klubben, er man altid meget velkommen til at tage fat i bestyrelsen.

Kommunikation til klubben foregår primært per mail. Skriv til [email protected] hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Husk at der er både tør- og vådtræning, så du skal have træningstøj med til begge dele. Husk også et håndklæde.

Vi glæder os til at se dig på vipperne.


De bedste hilsner på vegne af bestyrelsen

Jeespeer Dalgaard, formand